
På stedet hvor det hele afholdes har vi 18 værelser til rådighed, som vores gæster og vi kan benytte. Man kan tjekke ind på sit værelse fra kl. 12:00 om lørdagen.
Nogle få af værelserne har eget toilet og bad, andre deler med et andet værelse, og så er der 9 værelser der deles om faciliteter på gangen.
Såfremt nogle gæster er okay med at skulle have en opredning på værelset, eller på et værelse i forlængelse af deres eget, så bør vi alle kunne få en seng at sove i.
I de tilfælde hvor der er behov for en opredning i forbindelse med værelset, vil det naturligvis være folk der kender hinanden, der skal bo sammen.
Vi vil sørge for at kabalen går op, når vi kender den endelige gæsteliste, og svare gerne på spørgsmål, hvis man vil vide mere.
Der er også mulighed for at bo i egen medbragt campingvogn eller telt. Der er mulighed for tilslutning til strøm.
Yderligere er der mulighed for at booke sig ind på nærtliggende Hotel Hvide Kro, hvor der formodentlig vil kunne arrangeres kørsel til om natten. Dette skal ske igennem os, og vil kræve at man selv betaler for overnatningen. Man spiser morgenmad sammen med os andre om søndagen.
Søndag er der morgenmadsbuffet til alle overnattende imellem kl. 9:00 og 11:30, og man skal være tjekket ud af sit værelse kl. 12:00.